2. oktober 2021
Træner søges
Vi søger en træner eller flere som gerne vil starte nyt hold op for de mindste i Rårup og omegn. Umiddelbart er det en træner for de 4-7-årrige vi mangler.
Det er normalt i den alder fodboldkarrieren starter 😊. Vi har gode faciliteter til rådighed ved og i Rårup hallen. Rårup GIF er en frivillig forening, så man bliver kun rig på oplevelser, men man får tilbudt klubdragt og selvfølgelig alle udgifter dækket.
Vi har en times tid til rådighed i hallen til evt. indendørs fodbold her i efteråret, så der er mulighed for at komme i gang med det samme hvis det ønskes, og ellers evt. først til foråret.
Vi har pt. et hold fra 1. klasse og opefter. Vi har også et U10-14 mix hold, samt fælles hold med Stouby, Stenderup og Hornsyld kaldet Sammenholdet fra U10-19.
Vi håber der er en eller flere der har lyst til at starte et hold op og tøv ikke med at kontakte Henrik Vestergaard på tlf. 40685679 hvis det kunne have den mindste interesse.
Udvalgsmedlem søges
Vi søger også en eller flere udvalgsmedlemmer der kunne tænke sig at lave et stykke udvalgsarbejde i fodboldudvalget. Vi er nogle stykker der efterhånden er lidt slidte 😊 så vi trænger til ny inspiration og energi.
Udvalgsarbejdet består i at sørge for trænere og spillere har optimale forhold, lave arrangementer, registrering af spillere, lave nye tiltag mm. Udvalget har rigtig god opbakning fra bestyrelsen, så der er stor mulighed for at sætte sit præg på fodbolden.
Man behøver ikke at have erfaring i udvalgsarbejde, det finder vi ud af hen ad vejen, så hvis bare lysten er der og man gerne vil være med til at sikre at der kan tilbydes fodbold i Rårup, så kontakt endelig Henrik Vestergaard på tlf. 40685679 for mere info.
Med sportslig hilsen fra fodboldudvalget i Rårup GIF